Ophørsudsalg - kun websalg - læs her

STIHL præsenterer RLA 240 – 2 i 1-maskinen til mosfri og frodige græsplæner

Med den nye kombinerede vertikalskærer og mosrive fra STIHL bliver græsplænen luftigere og fri for mos, ukrudt og gammel vegetation. Med RLA 240 kan brugeren pleje sin græsplæne på effektiv, men skånsom vis – optimalt før gensåning, så der opnås friskere græsplæner.

RLA 240 er en batteridrevet maskine til haver og mindre græsplæner. Maskinen er kompakt, let og bekvem at bruge og giver hurtige resultater. Den river i jorden med sine valser, hvorved der tilføres mere ilt, samtidig med at græsplanterne skæres for at stimulere produktionen af flere sideskud – begge dele vigtige forudsætninger for en tæt og frisk græsplæne.

”Det her er maskinen til alle, der vil have en grøn og tæt græsplæne. Den hjælper med at give græsset den rensning og luft, som er nødvendig, for at græsplænen kan holde sig frodig og kraftig. Med RLA 240 får brugeren en fleksibel maskine til en god pris,” siger Henrik Tångberg, der er Technical Customer Support hos STIHL Danmark.

Takket være det batteridrevne AK-system er det nemt også at bearbejde større arealer, og så skal man ikke trække en ledning med rundt i haven – batteriet passer desuden til alle andre maskiner i samme serie. Det anbefalede batteri AK 30 rækker til et anslået bearbejdet areal på cirka 250 kvadratmeter.

RLA 240 har dobbelte funktioner og leveres med to valser på hver 34 cm, hvilket betyder, at det går hurtigere med at bearbejde arealet, så der bliver tid til andre ting. Skæredybden justeres og indstilles nemt på 7,5 til 9,5 mm. Og vegetationen, som opsamles, havner i den slidstærke 50-liters opsamler, som er velafbalanceret og let at håndtere, når den skal tømmes.

Selvom 2 i 1-maskinen er udstyret med et robust polymerkabinet, er støjniveauet lavt, og driften er behagelig.

”RLA 240 er både nem at bruge og opbevare. Maskinen vejer kun 15 kg og kan styres med en enkelt funktionsknap. Styret kan desuden foldes sammen, så det er nemt at transportere og opbevare maskinen, når den ikke bruges,” forklarer Henrik Tångberg.